Zoneterapi

Zoneterapi er en skånsom behandlingsform, der foregår med tryk under og på fødderne. Her ligger der nemlig et komplet ”landkort” over organer, knogler, nerver og muskler, så ved tryk på bestemte zoner kan jeg stimulere de organer eller andet, der evt. er problemer med.

 

Man behøver dog ikke at fejle noget for at få zoneterapi. Zoneterapi kan også være for at forebygge fx høfeber, eller for at styrke ens immunforsvar, så man har lidt mere at stå imod med fx om vinteren.

 

Endelig kan zoneterapi også ”bare” være ren selvforkælelse og hjælp til at opretholde en sund krop med en god fordøjelse.

 

Zoneterapi kan bl.a. afhjælpe/lindre:

 

- Fordøjelsesproblemer

- Dårligt immunforsvar

- Migræne

- Spændingshovedpine

- Urinvejslidelser

- Allergi

- Luftvejsproblemer

- Søvnproblemer

- Stress

- Barnløshed

- Menstruations forstyrrelser

- Gener i forbindelse med overgangsalder

- Kolik

- Mellemørebetændelse

 

OG MEGET MERE

 

Reaktioner

Reaktionerne på behandlingen kan være meget forskellige. Mange oplever øget velbefindende og afslappethed, men derudover kan der også forekomme øget vandladning og tarmfunktion, grumset og ildelugtende urin, udskillelse af sekret gennem næse og svælg, opblussen af gamle skavanker mv. Alle disse reaktioner skal opfattes som et tegn på at kroppen renser ud og de er et bevis på at behandlingen giver resulat.

 

Tavshedspligt

Som zoneterapeut har jeg tavshedspligt og er godkendt af datatilsynet til opbevaring af personfølsomme oplysninger.